Flugt fra det stjerneplasma, der brød løs

Iscenesæt en 10 sekunder lang filmisk flugt i 16:9 inde i en energiindsamlende megastruktur tæt på en stjerne. Ultrareale materialer, troværdig inerti og ødelæggelse, enorm skala og levende stjernefarver; pilotens ansigt må aldrig ses. Et lille rumskib fletter sig mellem kolossale magnetarme, som trækker ordnede solplasmastrømme ud. Inddæmningen svigter: én strøm river sig løs, roterer som en energitornado og fordamper straks de tårne, den rammer. Skibet accelererer gennem maskineriet; retning og dets lille størrelse forbliver læselige. Plasmaet bøjer ind på ruten, jager skibet og gør hele anlægssektioner flydende bag det. Eneste redning er en vedligeholdelsesåbning kun lidt bredere end skibet. Det dykker igennem i sidste øjeblik; plasma fylder hele billedet, øjeblikkeligt klip.